Brødrene Prices madprogram balancerer denne gang rigtig dårligt mellem det børnevenlige og det decideret børne-uvenlige, når danskernes nationalfugl, middags-kyllingen, tages under kærlig behandling. Undervejs må f.eks. et par vaskeægte benløse fugle lægge krop til en omgang æstetisk ”legen med maden”. Holder man ud til den bitre ende, vil der imidlertid være god inspiration at hente for de husmødre m/k, der er blevet trætte af at se aftenens hovedperson i den vante rolle som karrykylling. Hvorfor ikke kaste sig ud i en Kylling Pepitoria, en Pollo Sorpresa eller en kirurgisk veludført kludedukke-kylling i laurbær?