Mens karrieren stadig buldrer derudad, føler Medina sig mere og mere chikaneret af pressen. Da hun bliver kæreste med Christopher, stikker det helt af og kulminerer i en episode i lufthavnen, hvor Medina overfalder en journalist. Hittet ’Grim’ skriver hun uden først selv at forstå, at det er en reaktion på alt det ubehagelige, hun har været igennem i pressen. ”The show must go on” – indtil det hele knækker.