Aftenens udsendelse er både sæsonens og Peter Ingemanns sidste Hammerslagsprogram, og vi slutter selvfølgelig af med manér i naturskønne omgivelser i Vestjylland. Vi lægger ud med en villa i Struer, og herefter går turen til Lemvig, som byder på et sommerhus i første række til Limfjorden. Aftenens sidste bolig er intet mindre end en herregård med hall, herreværelse og masser af stuer, som jo hører sig til på en rigtig herregård. Og hvad sådan en ejendom koster, ja det må du gætte med på i Hammerslag.