De første kilometer går over nogle af verdens højeste sandklitter i den nådeløse Namib-ørken og fra start bliver deltagerne udfordret både fysisk og psykisk. Særligt for Susanne, som efter en faldulykke er bundet til en kørestol og for Anton, som har overlevet kræft, men mistede det ene ben, er turens første etape uoverskuelig hård.