Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Martin Strange-Hansen

Martin Strange-Hansen

Biografi

Martin Strange-Hansen (født 8. april 1971) er en dansk filminstruktør og manuskriptforfatter. Martin Strange-Hansen debuterede som instruktør fra Den Danske Filmskole i 2001 med afgangsfilmen Når lysterne tændes med Jesper Asholt i hovedrollen. Filmen, som Strange-Hansen skrev manuskript til sammen med Flemming Klem er baseret på novellen "Min kone forstår mig ikke" af Finn Søeborg. Den vakte en del opmærksomhed, og blev i 2002 belønnet af det Amerikanske Filmakademi Academy of Motion Picture Arts and Sciences med en Student Academy Award (en såkaldt Baby-Oscar) som bedste udenlandske filmskolefilm. Samme år skrev og instruerede han novellefilmen Der er en yndig mand, med Martin Buch i hovedrollen. Der er en yndig mand blev i 2003 hædret med en Oscar for bedste kortfilm. Efter succesen med Der er en yndig mand instruerede Strange-Hansen i 2005, spillefilmen Den Rette Ånd skrevet sammen med Flemming Klem. Han har i 2006 skrevet og instrueret afsnit i tv-serien Nynne. Martin Strange-Hansen stod i 2008 bag Danmarks første webisode og en af de første mobisodes i verden, tween-animationsserien Pinly & Flau. Serien, som var baseret på virkelige, pinlige oplevelser indsendt af over 300 unge fra hele Danmark, vandt i 2009 anerkendelse ved The Webby Awards, internettets Oscaruddeling. Martin strange-Hansen har senest instrueret børne-kortfilmen "Her bor Jensen", med blandt andre Ditte Hansen og Jesper Asholt på rollelisten. Manuskriptet til filmen skrev Strange-Hansen i samarbejde med Bo Hr. Hansen. Siden 2010 har Martin Strange-Hansen ved siden af sit virke som filminstruktør været formand for Danske Filminstruktører.

  • Kendt for: Writing
  • Fødselsdag: 1971-04-08
  • Fødested: Esbjerg, Danmark
  • Også kendt som:

Filmliste over Martin Strange-Hansen