Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Peter Malberg

Peter Malberg

Biografi

Peter Martinus Malberg blev født som efternøler 15 år senere end sin storebror Henrik Malberg, som tog sig kærligt af sin lillebror livet igennem. Faderen Peter Broch Malberg (død 1930) var vognmand og kørte postbil mellem de jyske byer. Moderen, Cathrine Marie Schejby, havde et skrøbeligt helbred, og var syg i lange perioder af Peters barndom og ungdom. I 1901, da Peter Malberg var 14 år gammel, blev forældrene enige om, at han skulle i malerlære hos mester C. Chr. Nielsen i Nørregade. Peter havde talent som maler og havde en drøm om at blive uddannet på Kunstakademiet i København. Men efter udstået læretid i 1906 blev han ansat på Århus Teater som dekorationsmaler. Og i 1930erne var han med i Aage Stentofts revy "Leve de nordiske piger". Han medvirkede siden stumfilmens første dage i Århus og var i perioden 1910 - 1930 med i ca. 50 stumfilm, bl.a. "David Copperfield", "Morænen" og "Laila". Han huskes i rollen som putkræmmeren i "Bolettes brudefærd" (1938), hvor han sammen med Bodil Ipsen sang "Hva' ska vi med penge, vi har nok af kærlighed", som Thummelumsen i filmen af samme navn (1941) og som plattenslageren i "Hans onsdagsveninde" (1943). Men han huskes nok især for sine roller i "Morten Korch"-filmene hvor han nåede at medvirke i 9, samt rollen som onkel Anders i 8 af "Far til fire"-filmene. I filmen "Det gamle guld" sang han sammen med Poul Reichhardt "Jeg har min hest, jeg har min lasso", i "Flintesønnerne" sang han "Du er min øjesten" og i "Den rige enke" sang han "Gi' en lille gave". Den sidste filmrolle havde han i "Sommer i Tyrol", hvor han sang "Livet er nu engang så". En anden af Peter Malbergs sange var "Min bedstefar var cowboy". I 1925 mødte Peter Malberg afspændingspædagog Ellen Ane Vilhelmine Nimb-Olsen (20-05-1903 - 14-05-1964), der havde sin gang på de forskellige teatre. Hun var på det tidspunkt 22 år og Peter 38 år. Trods den store aldersforskel giftede de sig den 27. december 1925 i Brønshøj Kirke og holdt sammen hele livet. Peter Malberg fik en Bodil for bedste mandlige birolle som Kaptajn Nemo i "Ingen tid til kærtegn". Han var dekoreret med det franske Akademis Ærestegn og det portugisiske røde Kors' Æreskors

  • Kendt for: Acting
  • Fødselsdag: 1887-09-21
  • Fødested: Aarhus, Denmark
  • Også kendt som:

Filmliste over Peter Malberg