Melanie Carmichael er en ung, succesrig modedesigner i New York, forlovet med den velhavende playboy Andrew Hennings, søn af ingen ringere end New Yorks borgmester. Hun bliver ovenud lykkelig, da Andrew frier til hende. Hun får dog ikke lige fortalt en vigtig detalje - nemlig at hun faktisk allerede er gift. Den sofistikerede storbypige kommer i virkeligheden fra beskedne kår i sydstaterne. Hendes mand, teenagekæresten Jake Perry, har aldrig ulejliget sig med at få ægteskabet opløst. Så nu må Melanie hjem til lille Pidgeon Creek i Alabama for at give sin forældre, Pearl og Earl, den store nyhed samt få Jake overtalt til at skrive under på skilsmissepapirerne.